Sjælen er et begreb der ifølge wikipidia kan defineres ”som den åndelige essens af et menneske. Ofte bruges sjæl mere eller mindre synonymt med begrebet ånd, selv om det, i hvert fald ifølge nogle sjælsforståelser, ikke er korrekt. Det græske ord for sjæl er psyke.”
I daglig tale siger vi sådan noget som ”sjælen har forladt kroppen” og ”følger du din sjæls kalden”. Her har sjælen en betydning, af at være en kerne i mennesket, som er unik for den enkelte, da det kan udstikke en retning for hvad der er det rigtige for dig at gøre i livet, og en del af dig som forlader kroppen den dag hvor du dør.
Men hvad sker der når vi dør. Ifølge dem der interesserer sig for nærdødsoplevelser, er der mange ting der er ens for de oplevelser de efterfølgende kan berette om. Hvis du vil vide mere, kan du bl.a. læse ”Jeg døde for at vågne op” af Rajiv Parti. En narkoselæge, der i sit liv som læge hørte historier fra folk der havde nærdødsoplevelser, som han slog hen indtil den dag han selv prøvede det. En livsbekræftende historie, som fortæller om oplevelser af at se hvidt lys og blive mødt af sine kære afdøde. Men fællestræk er at se en lysende tunnel, se sit liv passere revy, møde afdøde og møde religiøse figurer ikke alle har alle disse oplevelser, nogle har nogle få nogle har dem alle, og andre oplever ingen af dem.
Men hvis det nu er rigtigt, at vi ser det hvide lys når vi dør og bliver mødt af vores kære, når vi træder over på den anden side, hvad sker der så? Dem der tror på reinkarnation, tror på at vi på et tidspunkt vælger at inkarnere som menneske igen, men har vi nogen beviser for det. Dem der forsker i reinkarnation har lavet regressionsrejser med folk, og efterfølgende prøvet at se om de har kunnet få de ting bekræftet som vedkommende fortæller under regressionen. TV2 lavede på et tidspunkt en udsendelsesrække omkring regression, hvor man forsøgte at finde beviser på de tidligere liv. Som ved så meget andet indenfor det spirituelle findes der historier der virker overbevisende men også en del, som sætter tvivl om det. Dem der laver regressionsrejser påstår dog, at de kan opleve, at den der foretager regressionen nogle gange kommer til at tale sprog, som de ikke kender i det nuværende liv.