Når man får en sygdom/skade er der gerne flere lag, man kan se skaden ud fra. Der er det rent kropslige, hvor man kan se en fysisk skade, så er der laget med sindet, som bliver påvirket af den fysiske skade. Først kan der opstå frygt/angst i forhold til skaden. Bliver jeg rask igen? Får jeg mén? Og hvis skaden ikke går væk indenfor nogle måneder, og du udvikler det man kalder for en kronisk tilstand, kommer der gerne med tiden en påvirkning af sindet i forhold til den stress det er at have en sygdom i så længe.
Men hvad så med det sidste lag sjælen? Hvordan påvirker og påvirkes det af at have en sygdom? Måske er det her vi skal finde forklaringen på hvorfor det hele startede. Men hvad er sjælen? Det er dit unikke aftryk, det du elsker at gøre? Det du ville blive ved med at gøre selvom du kom ud på en øde ø. Sjælen kalder dig til at gøre disse ting, og hvis ikke du følger det er den nødt til at fortælle dig det på en måde. Her kommer kroppen ind, for det er et godt instrument for sjælen, for at fortælle dig, at du er på rette vej eller på vild spor. Hvis du bare er lidt på afveje, får du måske en lille advarsel, men er du faret helt vild, så skal der et vink med en vognstang til at få dig tilbage på rette spor. Så udforsk alle tre lag, de prøver alle på at fortælle dig noget, og kan alle bruges som et kompas i forhold til om du er på vej det rette sted hen for dig.